EU støtte til bredbånd

Den danske regering advarer imod at EU’s satsning på hurtige bredbåndsforbindelser ender i et kapløb om EU-støtte.

Det er den danske regerings opfattelse, at EU’s medlemslande bør holde igen med statsstøtten og EU-midlerne, når der i de kommende år skal bruges mange milliarder på at gennemføre EU’s store bredbånds-satsning.

Det er Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (Konservative), der har advaret sine europæiske kolleger ved et EU-møde i Bruxelles.

Sahl-Madsen udtaler således: “Det skal være undtagelsen, hvis man søger EU-midler til udrulning. Og man skal kunne dokumentere, at man ikke kan få en tilfredsstillende udrulning på markedsvilkår”.

Sahl-Madsen anerkender dog, at der kan være yderligt liggende geografiske områder, hvor det kan være nødvendigt med offentlige støttekroner for at bredbåndsnettet rullet helt ud.

EU-Kommissionen fremlagde i september 2010 en bredbånds-strategi, der skal sikre alle EU-borgere en internetforbindelse på mindst 30 megabit pr sekund (Mbps) inden 2020 samt at minimum halvdelen af alle europæiske husstande har en bredbåndsforbindelse på over 100 Mbps.

Den danske regering fremlagde tidligere på året en national plan om, at Danmark skal gå forrest i Europa, så alle danskere har adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbps i 2020.

Sammenlign bredbånd priser her